| KÆRE
GUD, LAD MIG IKKE DØ PÅ ET LOKUM
- en rørende komedie om livet i en provinsby
13. februar 11. marts 06
ma-fr kl. 20, lør. kl. 17
Kurt, Jørgen og Michael bor i Nakskov. Her
er de
vokset op, og har haft deres vilde ungdom sammen med
alle byens mærkelige eksistenser.
Publikum bliver inviteret med til Nakskov og oplever
den ene barokke situation efter den anden i et lollandsk
vanvidscirkus. Og det bliver til en rørende
historie om tab, venskab, kærlighed og om at
vende tilbage til sine rødder. Der tales og
synges på lollandsk dialekt.
”Kære Gud, lad mig ikke dø på
et lokum!” bygger
på Henrik Hohle Hansens roman af samme navn,
og er dramatiseret af Bo hr. Hansen, som skrev
”De Efterlevende” og ”Pinocchio”.
Han dramatiserede også ”Festen”
og var manuskriptforfatter på filmene ”De
største helte”, ”Antenneforeningen",
"Jesus & Josefine", samt ikke mindst
kultfilmen ”De skrigende halse”.
Pressen skrev:
”Det skal godt nok opleves. En grusom spas.”
Weekendavisen
”En overrumplende, vittig og dejlig plat
sædekomedie (...) træfsikkert og morsomt.”
JP.
”Fire skuespillere med talent og indlevelsesevne.”
Politiken
Iscenesættelse: Martin Lyngbo
Komponist: Joakim Frøystein
Medvirkende: Pauli Ryberg, Kristian Holm
Joensen, Birgitte Prins og Niels Vendius
|