|
"Kærlighedens
søvn avler uhyrer" siger Botho Strauss i sin drejning af Goyas citat:
"Fornuftens søvn avler uhyrer". Det er ikke af mangel på fornuft, men af
mangel på kærlighed, vor civilisation forgår, og i Kalldewey Farce drømmes der om
denne lidenskab, mens der ventes på kærligheden. I Botho Strauss' groteske og
tragikomiske univers spiddes parforholdets trængsler og kærlighedens kummerlige kår. |