Dette er ikke en kærlighedshistorie, men vi ville ønske, at det var.
Malmø 2015. Malmø Kunsthal inviterer Institutet til at lave en udstilling. Institutet indgår et samarbejde med Marcella Cheresi og Luca Ioan Lăcătus, to rumænske migranter, som beslutter at stille sig frem som billede på det støt voksende dilemma, den synlige fattigdom i de velhavende nordiske lande udgør. Man ønsker at stille den finansielle skævhed til skue og gøre det samfundsmæssige problem personligt og konkret. Det politiske klima i den sydsvenske by er hårdt. En storm af protester følger – i sig selv mere end årsag nok til at forfølge det spor, som markerer det første kollektive værk af Institutets kunstneriske leder Anders Carlsson, danser og koreograf Andriana Seecker, skuespiller og instruktør Rasmus Slätis, komponist og musiker Andreas Catjar og dramaturg Johanna-Yasirra Kluhs.
Efter udstillingen fortsætter den kunstneriske undersøgelse videre til Schweiz og Danmark. Man opsøger de rige landes stadig flere marginaliserede, lytter til deres fortællinger og skriver den lille historie ind i den store.
Det er ud af denne omfattende efterforskning, at forestillingen ’The One and the Many’ er opstået, som et stykke performancekunst, hvor bevægelse, sprog og musik væves sammen til et sjældent smukt tæppe af længsel; en art nyromantisk erotisme som udtryk for en længsel efter et helhed og et presserende ønske om at transformere forholdet mellem poesi og politik.
Den søgende rejsendes sang, et melankolsk tusmørke… Hvis vi ikke allerede er fremmede for hinanden, bliver vi det.
Gæstespil af svenske Institutet
Koreografi, instruktion, dramaturgi, musik, scenografi, kostumer og optræden:Andreas Catjar, Andriana Seecker, Johanna-Yasirra Kluhs og Rasmus Slätis.
Idé og kunstnerisk rådgivning: Anders Carlsson.
Teoretisk rådgivning: Kent Sjöström.
Lyd- og lysdesign: Jon Gyr og Michael Eigenmann.
Grafisk design: Barbara Galizia og Vera Mattmann.
Fotografi: Nelly Rodriguez.
Produktion: Kristian Arnshelm.
Co-produktion: Südpol Luzern.
Støttet af: Swedish Arts Counsil, Albert Koechlin Stiftung og Kanton Luzern.
Fotokredit: Nelly Rodriguez
Produceret indenfor rammerne af det kulturelle program ‘Sehnsucht’ af Albert Koechlin Stiftung.
OM INSTITUTET
Institutet har markeret sig stærkt på den europæiske teaterscene over de senere år i en vellykket kobling mellem markant politisk teater og et kraftfuldt æstetisk udtryk.
Anders Carlsson, kunstnerisk leder af Institutet, er en af de mest spændende nye instruktører indenfor den nordiske scenekunst. Vi stiftede bekendtskab med hans både debatskabende og visuelt stærke scenekunst på Teater FÅR302 CPH STAGE 2015 i juni, hvor han gæstede scenen med den anmelderroste og kontroversielle SIGURD DER KREUZRITTER. Og februar 2016 præsenterede Teater FÅR302 den første co-produktion i en række af to med Institutet forestillingen SNE, BLOMSTER, FJER & FISK for det københavnske publikum. Til August 2017 er Anders er det forestillingen OMSORG, der kommer på plakaten. Anders Carlsson skaber forestillingen i tæt samarbejde med koreograf og scenograf Andriana Seecker (D).
INSTITUTET blander teatrets udtryk med dansen og performancekunstens. Kombinationen af instruktion og koreografi sigter til en anden form for nærvær i den sceniske tilstedeværelse.