“Forestillingen piller i fællesnavlen”

Med ØNSKEBARNET skriver dramatiker Mikkel Trier Rygård sig helt ind i sindet på trivselskrisen med en tekst om et desperat forsøg på at få det bare lidt bedre og forliges med de traumer, som opvæksten, strukturerne og livets store og små slag påfører.
Vi har bedt ham om at uddybe nogle af tankerne bag forestillingen:

“ØNSKEBARNET er blevet til som en reaktion på den bølge af spiritualitet, terapi og selvhjælp, der flyder over i mit Instagram-feed, og som nu også er nået helt ud i trendbureauernes gode råd til virksomheder, der skal få deres medarbejdere til at yde mere: Mentaltræning højner arbejdsevnen.

Forestillingen er på én gang et dybt personligt projekt, som handler om, hvordan jeg igennem mit voksenliv har prøvet at få et godt forhold til mine forældre, men uanset hvad jeg gør, så bobler der ny smerte op til overfladen. Jeg har for længst opgivet, men med ØNSKEBARNET prøver jeg alligevel en sidste gang. På en måde er vi alle ønskebørn – eller de fleste af os – født efter aborten blev fri af forældre, der elsker os og vil os det godt, og alligevel…

Samtidig er det et projekt, hvor jeg er ude i noget kollektiv navlepilleri, der forhåbentlig kan gribe os dér, hvor vi er: I panik. Vi vil så gerne udvikle os og gøre verden og vores liv til et bedre sted, men det er ikke nemt, og vi har travlt. Vi mærker, hvordan de ydre kriser påvirker vores indre, og ved instinktivt, at vi ikke kan løse de ydre kriser uden at løse vores indre krise – og omvendt.”

Mikkel Trier Rygård fik sit gennembrud som dramatiker i 2016 med teksten til ARNE GÅR UNDER, som i Bådteatrets opførelse modtog to Reumert-priser. Senest har han skrevet monologen REGNBUEFAR (Det Kongelige Teater, 2021). Rygård har også arbejdet mange år som skuespiller og er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater årgang 2007-2011.