Jeg vil gerne forsøge at formulere mine tanker og følelser omkring BLÅ KORAL: TYS TYS DOLLAR, men jeg kan mærke, at det ikke er vildt konkret, så først en længere tankerække, før jeg forsøger at svare på de meget konkrete spørgsmål ”Hvad forestillingen handler om?” og ”Hvad er det vigtigste, forestillingen fortæller?”
Jeg genkender en længsel efter enkelthed
Jeg genkender en længsel efter at vende hjem til mig selv, til noget oprindeligt, til noget, der er i ro.
Jeg genkender længslen efter at høre mit eget åndedræt, mit eget hjerte, der slår.
Jeg genkender en længsel efter at forstå, rydde op og blive helet. Men livet er noget rod og ofte føles det som om, det bare er noget, vi leger. Vi leger, at vi lever. Som orkesteret der spiller, mens skibet går ned.
Om mange år vil man spørge: ”Hvordan kunne I leve så tæt på afgrunden og intet gøre?”, og jeg vil svare: ”Ved at se den anden vej og elske nogen så højt jeg kunne.”
Når jeg putter min datter på to år, så lægger jeg mig ved siden af hende i sengen, mens hun falder i søvn. Hendes lille hånd nusser min kind og vi ligger der i mørket. Jeg øver mig i at lytte til mit eget åndedræt. Trække vejret roligt og ikke tænkte på andet. Bare lytte til mit og hendes åndedræt.
Men det er umuligt for mig. Inde i mit hoved er der nogen, der skriger, nogen der dør, madpakker der skal smøres, krige der skal udkæmpes, træer der falder, mails der skal sendes og SKAT der skal indberettes.
Verden er så overvældende kompleks
I går græd min søn på 8 år, fordi han hørte, at der i Danmark bliver opdrættet ræve med det formål at dræbe dem og sælge deres pels. Det vidste han ikke.
I dag græd jeg, fordi jeg måtte aflevere et grædende barn i dagpleje. Senere græd jeg, fordi min kollega sang smukt. Måske er det det Peter-Clement mener, når han skriver: ”Alt det der ikke skete, det skete alligevel. Som regn og gråd, fortid og fremtid, et punkt jeg aldrig kan være i” (replik fra forestillingen).
Hvad handler forestillingen om?
Om at være overvældet af verdens kompleksitet og sit eget følelsesliv
Om at lede efter sig selv på havets bund
Om at lede efter sig selv og finde ingenting
Om at blive til natur
Hvad er det vigtigste, forestillingen fortæller?
Det er i orden at føle noget meget
Du er ikke alene
Træk vejret