Køb billet

2.-7. Maj 2017

Marsmand

Science fiction for børn

Marsmand ankommer ved en fejltagelse her på jorden, i København, i teatersalen. Marsmand forsøger at kommunikere til os. Gennem bevægelser, lyde, musik og mærkelige ting, som han medbringer i sin flyvende tallerken. Han forstår ingenting. Mennesket Ellen rejser sig fra publikumsrækkerne for at hilse på den nyankomne. Marsmand finder sin
oversættelsesmaskine frem – et møde tager form.

Marsmand forstår ikke tyngdekraften. Han ved ikke, hvad et menneske er, eller hvad livet på jorden går ud på. Og så er han meget bange for babyer og andre underlige dyr. Marsmand, Ellen og de børn som er publikum indgår sammen i en undersøgelse af livets store spørgsmål:

Hvad er tal? Hvordan hænger universet sammen? Hvordan fungerer tiden, og hvor lang er uendeligheden?
Marsmand er science fiction for børn, men i ligeså høj grad en invitation til at diskutere eksistensen og naturvidenskab i øjenhøjde med dem under 10 år. Det er en poetisk time i filosofi og videnskab tilsat lidt god gammeldags rum bang -bang.

Gæstespil for de 6-10 årige af Liminal.dk
Med: Daniel Norback og Ellen Kilsgaard
Lyd: Erik Christoffersen
Idé: Rebecca Arthy og Adelaide Bentzon
Iscenesættelse: Adelaide Bentzon
Scenografi: Rebecca Arthy

Forestillingen spiller tir.-fr kl. 9.30 og 11.15. Lørdag og søndag kl. 11 og 15.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond projektstøtteudvalg for scenekunst.