Kunstnerduoen Ruby Gamache gæster Teater FÅR302 med en intim koncert, skabt ud af dagbogsnotater, hemmeligheder og poesi, tilsat knuste hjerter, gangster rap og skrøbelige strenge.
Ruby Gamache og intim koncerten består af musiker Camilla Bang og performer Julie Thalund, der side for side tager dig gennem deres egne nedskrevne tanker, sorger og glæder til en hudløst ærlig dagbogskoncert med sange om at være kvinde, om at have en krop, om at være. Teksterne er direkte og humoristiske og rummer både banaliteter, angst, destruktionserotik og refleksioner over den tykke krop og moderskabet.
I et mix af Bangs stemme og instrumenter med mange knapper og Thalunds tekster skaber de sammen en intim lomme med en stor lyd, der smyger sig om teksten og omformer dem til dagshits!
Ruby Gamache stod i 2021 bag den Reumert-nominerede forestilling TYK, som havde sin premiere på Teater FÅR302. Camilla Bang er også kendt under navnet Tigermor og udgav sidste år albummet A Kind of Woman, som fik ★★★★★★ i GAFFA.
Medvirkende: Julie Thalund, Camilla Bang
Komponist: Kunstnerkollektivet Ruby Gamache
Tjek de øvrige forestillinger og events i Teater FÅR302s program.