Fire personer – to mænd og to kvinder – bliver revet ud af deres fortid og kastet ind i forskellige livskapitler. Scenerne er variationer over liv.
I forestillingen KORT OVER GLEMTE FORBINDELSER vader vi rundt i en labyrint uden ind- eller udgange. Nogle gange det rene Tivoli, andre gange et helvede uden større mening. Men det er også et sted, der giver mulighed for et utopisk møde mellem fortid og fremtid, drøm og virkelighed. En konfrontation mellem følelse og tanke. Alt det, vi kender, eller troede, vi kendte.
Gæstespil af Teater Legio
MED: Betina Nydal, Peter Zandersen, Ulver Skuli Abildgaard og Sophie Zinckernagel
KONSTRUKTØR: Emil Hansen
TEKST: Ghita Makowska Rasmussen
LYDDESIGN: Jonas Vest og Brian Larsen
LYSKONSULENT: Mikkel Jensen
FOTOKREDIT: Karoline Lieberkind
Forestillingen varer 70 minutter uden pause
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Bikubenfonden.
Forestillingen spiller d. 20. maj – 10. juni, man-fre kl. 20, lør kl. 17. – Bemærk at forestillingen spiller kl. 17, d. 31.maj og 1.juni.
Forestillinge spiller under CPH STAGE 2017.
Om dramatiker Ghita Makowska Rasmussen
Uddannet på Københavns Universitet i teatervidenskab. Har tidligere skrevet kulturjournalistik for dagspressen, før hun debuterede med stykket ’Man skulle tro jeg var en anden’ på Teater Får302, som hun modtog Reumerts talentpris 2013 for. Det var den første del af en trilogi om identitet i opbrud og punktering af lineære virkelighedsopfattelser. ’Owner of a Prison’ fra 2015 på Københavns Musikteater blev belønnet med Statens Kunstfonds præmiering for sin indre labyrintiske fremstilling af identitet og kærlighed. Samarbejdet med instruktør Emil Hansen gentages nu i ’Kort over glemte forbindelser’ – den sidste del af trilogien på Får302.
Uhyggelig komisk. Ghita Makowska Rasmussens kærlige og absurde tekst er konstrueret med stor indlevelse og sans for overrumplende præcision af forestillingens fantasirige og livskloge instruktør Emil Hansen. Frederiksborg Amtsavis
Skynd dig ind og se ’Kort over glemte forbindelser’. Ungt teaterblod
Hamrende velskrevet. Intet fungerer efter bogen, men alt fungerer i identitetslegen »Kort over glemte forbindelser Berlingske
Forrygende og lårklappende morsom farce KOP Kultur
Gallopperende identitetssjov Politiken
Vi får ikke noget foræret i den absurde dekonstruktion. Ghita Makowka placerer mennesket i en labyrint. Weekendavisen