THE VOID er en intim, interaktiv koncert-performance med virtual reality, livemusik og film i et fantasiunivers, hvor alt kan ske.
Tag VR-briller på og bevæg dig ind i det ukendte. Her ændres dit synsfelt. Dit perspektiv udvides. Alting er relativt. Fortid, nutid og fremtid smelter sammen. Minder dukker frem i hukommelsen. Flashback til en barndom, hvor musikken er din redning. Et fællesskab med ligesindede. Du oplever verden med nye øjne. Overgiv dig til fantasien, og lad dig blive opslugt af THE VOID.
Musikken fremføres live af svenske Mario Ochoa (trommer) og danske Lise Kroner (vokal), samt den svenske saxofonist Hannes Bennich. Filmen er skrevet, instrueret og klippet af Malene Begtrup, og produceret af Nikoline Jørgensen.
Spilledatoer: 13.-16. juni 2022
Kl. 17.00, 17.50, 18.40, 19.30, 20.20 og 21.10 hver dag
Varighed: 35 min.
En produktion af 11th House Collectiv
Skrevet og instrueret af: Malene Begtrup
Komposition: Mario Ochoa og Lise Kroner
Medvirkende: Mario Ochoa, Lise Kroner og Hannes Bennich
Producent: Nikoline Jørgensen