Personen med den tykke krop er ofte doven og lad, dum, fattig, vulgær, ulækker, ikke eftertragtet, altid morsom, altid ensom, en fetich, en rig og magtliderlig mand, hele symbolet på Vestens grådighed o.s.v.
Verden taler og mener ufattelig meget om tykke mennesker, men inviterer dem sjældent med i samtalen.
TYK er en performance om den tykke krop. Kroppen er Julie Thalunds, og manuskriptet er tekster fra den dagbog Julie har bedrevet de sidste snart fem år. Performancen handler om angst, erotik og banaliteter, men allermest om hvordan det er at bo i en krop, som er tyk.
“Min krop dirrer konstant
en hær
har sat sig fast
i hver en celle
sidder en lille tyk soldat
og råber
REVOLUTION!”
TYK er en poetisk, fysisk performance med ny-komponeret live-musik, iscenesat af Ruby Gamache.
Om Ruby Gamache:
Et nyt performancekollektiv opkaldt efter rubinen (Ruby) og en bokser (Gamache). Den røde rubin helbreder sygdomme i blodet og hjertet, og bokseren kæmper med kroppen. Dette er udgangspunkt for kollektivets arbejde.
Iscenesættelse: Performancekollektivet Ruby Gamache
Tekst: Julie Thalund
Performer: Julie Thalund
Koreograf: Gunilla Lind
Instruktør og Dramaturg: Astrid Hansen Holm
Instruktør: Petra Wik
Dramaturg og konsulent: Sosha Teperowska
Musiker og komponist: Camilla Bang
Scenografi og kostume: Anna Gammelgaard
Grafisk design: Anna Gammelgaard
Tekstkonsulent: Thit Hvidtfeldt
Producent: Astrid Hansen Holm og Julie Thalund
Administration: Teater FÅR302
Hvornår: 3. – 12. september 2020, mandag-fredag kl. 20.00, lørdage kl. 17.00
Varighed: 1 time og 10 minutter
Forestillingen er støttet af Bikubenfonden og af Københavns Kommune.