Dressur med stående tispe er en rasende skildring af et kvindemenneske, som udlever sit undertrykkede, morsomme, forvirrede og voldelige jeg – i hemmelighed, men også i total frihed. Forestillingen fremviser ambivalensen ved at have en krop, som er påtrængende; en krop som begærer, adlyder, gør modstand og overskrider egne grænser. En brutal kvindelig seksualitet, enorm ensomhed og kompromisløs vilje træder frem i et scenisk landskab, hvor kontrol, disciplin og magt hele tiden forskydes.
Hvad sker der, når lydighed sættes på prøve – og hvem er det egentlig, som dresserer hvem?
Med udgangspunkt i idéen om dressur udforsker scenekunstner Henriette Pedersen og Nartmanstiftelsen relationer mellem autoritet, frivillighed og underkastelse. Fortællingen bliver fortalt med kroppen forrest, og balancerer mellem det absurde, det poetiske og det ubehagelige, og udfordrer vores forestillinger om lydighed og kontrol.
Forestillingen kan læses ind i en feministisk tradition, men den bryder samtidig radikalt med forventningen om kvinden som helt eller antihelt. Her findes ingen klare svar, ingen forløsende konklusioner og ingen entydig moral. I stedet står en kvindelig karakter frem som både sårbar og voldelig, handlende og selvdestruktiv – en karakter som også inviterer til vold.
Dressur med stående tispe er en solo-forestilling med et stærkt fysisk og kompromisløst udtryk i skæringspunktet mellem teater og dans. Med præcis humor og rå intensitet skaber forestillingen en urovækkende knytnæve, som rammer lige i maven!
Citat fra scenekunst.no’s anmeldelse, som kalder forestillingen “forunderlig” og “storslået”:
“Hun ligner et menneske, men hun hverken bevæger sig eller opfører sig efter mine forventninger. Hun stabler sig på benene, som om hun lærer sig selv at gå, og hun kravler og kryber mærkeligt hen over scenegulvet. Da hun taler første gang, er det med sin egen logik. Det giver mig associationer til Matias Faldbakkens roman Fattigmand eller Yorgos Lanthimos’ film Poor Things…”
Det er tredje gang, vi kan præsentere Henriette Pedersen og Narmanstiftelsen på Teater FÅR302, senest gæstede de os i 2022 med forestillingen PEER/BITCH.
CREDITS
Instruktion/koreografi Henriette Pedersen
Tekst Pernille Mercury Lindstad, oprindeligt med uddrag fra stykket Albatross Dexter af Sara Li Stensrud
Tekstbearbejdelse Oda Radoor og Henriette Pedersen
Medvirkende Josephine Kylén Collins (original rollebesetning: Madalena Sousa Helly-Hansen)
Lys Ane Reiersen
Lyd Vilde Ilkama Nupen
Scenograf Olav Ryland Myrtvedt
Kostume Corentin JPM Leven
Dramaturg Oda Radoor
Fotograf Sveinn Fannar Jóhannsson
Video Maja Hannisdal
Producent Morten Kippe
Støttet af Norsk Kulturråd
Produceret af Nartmanstiftelsen (2024)
Sprog Engelsk
Varighed 60 minutter
Aldersanbefaling 15+
