MØR Collective præsenterer HAM – en fortælling om kærlighed og vold.
En søn forsøger at blive sig selv og få lov til at elske den, han elsker, uden at skulle leve i frygt for at blive slået ihjel. En far forsøger at opdrage sin søn til at være som samfundet vil, at han skal være.
”Du er det panser, vi har iklædt dig. Hvis du forsøger at frasige dig og blive en anden, så kan vi ikke hjælpe dig. Så må samfundet dømme.”
HAM er et kammerspil af Abelone Koppel om kærlighed i en dystopisk virkelighed, dikteret af maskulinitetens vold og kontrol. Alt det der sker, bliver betragtet af Tungens Øje, der fra sin plads i jordens indre, ser menneskets forfald, gennem musik og sang. Musikken bliver skabt og performet af bandet MØR, som opererer i spændingsfeltet mellem elektronisk pop, performance, poesi og kampråb.
I forbindelse med forestillingen inviterer vi til læsegruppe om kærlighed og maskulinitet. Læsegruppen læser bell hooks THE WILL TO CHANGE sammen med forfatter Tomas Lagermand Lundme. Som afslutning på forløbet tager gruppen sammen i teatret og ser HAM. Deltagelse er gratis med billet til forestillingen. Find ud af mere om læsegruppen her.
Man(d) er ikke født vred, Man(d) er ikke født voldelig, Man(d) er ikke født sexistisk, Man(d) er ikke født alene. Man(d) skabes at de samfundsmæssige strukturer man(d) tildeles.
Efter visningen den 17. maj kan du møde forestillingens dramatiker, Abelone Koppel, i samtale med læsegruppen om kærlighed og maskulinitet. Deltagelse er gratis med billet til forestillingen.
En MØR collective produktion, der gæstespiller på Teater FÅR302
Dramatiker: Abelone Koppel
Instruktion: Sofi Orem Skoglund
Medvirkende: Johannes Lilleøre og Nicolai Duckert Perrild
Komponist og live musik af MØR: Mika Forsling og Anika Barkan
Lysdesign: Edward Lloyd Pierce
Kreativ producent og kostumer: Loulou Avon Bashida
Forestillingsleder: Laura Hagan Aagaard
Støttet af: Statens Kunstfond og William Demant Fonden
Foto: Kim Wendt
#nydanskdramatik #urpremiere
Tjek de øvrige forestillinger i Teater FÅR302s program.