Velkommen i maskinrummet for fakta, fiktion og fælles sandheder! Her er to ”influencere” i fuld gang med at udvikle myter, fortællinger og alternative virkeligheder, som vi alle kan være enige om.
Det gælder om at holde hinanden på måtten! Det store spørgsmål er: Hvad stiller vi op med dem, der ikke danser i takt? NARRATIVE SCRIPTS er en fysisk og absurd forestilling om ordets magt. I spændingsfeltet mellem dans, teater og performance tager forestillingen livtag med manipulation og magt, fællesskab og flokmentalitet. Hvad sker der, hvis alle bare er enige? Lyver vi i kor? Er der plads til andre synspunkter? Eller er det en form for totalitær, kollektiv stammedans?
Gratis pre-talk 27. maj kl. 18.45 – 19.30:
HJERNEN UNDER PRES; PRE-TALK MED HJERNEFORSKER JON WEGENER
Hvad sker der i hjernen, når vi udsættes for gruppepres eller udelukkes fra fællesskabet?
Inden forestillingen NARRATIVE SCRIPTS 27. maj inviteres publikum til en pre-talk med hjerneforsker Jon Sigurd Wegener, der zoomer ind på mennesket som flokdyr og de neurologiske mekanismer, der aktiveres ved afvisning. Kom og få et fascinerende indblik i hvordan social eksklusion påvirker vores følelser og adfærd, og hvordan vores iboende drivkraft mod fællesskab styrer både vores personlige oplevelser og kollektive forståelse.
Denne pre-talk består af et kort oplæg efterfulgt af Q&A. Gratis adgang med billet til forestillingen NARRATIVE SCRIPTS i løbet af spilleperioden.
OBS: Tilmelding nødvendigt. Tilmeld dig HER
SE TRAILER TIL FORESTILLIGEN HER
CREDITS
NARRATIVE SCRIPTS er skabt i tæt samarbejde med de medvirkende:
Idé og iscenesættelse Annika B. Lewis
Performance Lisbeth Sonne Andersen og Kasper Daugaard Poulsen
Scenografi Signe Krogh
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Jens Mønsted og Anders Krøyer
Video Jens Mønsted
Dramaturgi Anne Hübertz Brekne
Kostumer og masker Marianne Meyer og Helene Jensen
Tekster Henriette Houth, Annika B. Lewis, Anne Hübertz Brekne samt devised tekst af holdet
Producent Annika B. Lewis
Koordinering Ditte Bille Winther
Afvikling Jens Mønsted
Produktionsledelse Morten Birk, Teatret Svalegangen
Værksted Thomas Ravnsgård Jensen
Videotrailer Christoffer Brekne
Foto Jens Peter Engedal
PR og kommunikation Jakob D. A. Nicolaisen / J-DAN Kommunikation
Layout Helge Dürrfeld
PRODUCERET AF
Kassandra Production i samarbejde med Teatret Svalegangen.
STØTTET AF
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Københavns Scenekunstudvalg, Dansk Artist Forbund, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, DMF, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
OM KASSANDRA PRODUCTION
Kassandra Production er en kunstnerdrevet platform for scenekunst i spændingsfeltet
mellem dans, teater, artivisme og performance. Annika B. Lewis har tidligere præsenteret sine performances på Teater FÅR302 blandt forestillingen History of Sexuality og i foråret 2023 var vi medafsender på site specific forestillingen Happiness UNLTD. Læs mere om Kassandra Productions her.